Har du COVID-19?
RT-PCR-testning kan med meget høj sikkerhed fastslå, hvorvidt en person er inficeret med covid-19, og fremgangsmåden er reference for alle andre testmetoder.
Testen foretages af en uddannet laborant med en vatpind i svælg eller næse, hvilket kan kradse og opleves mildt ubehageligt. Efterfølgende isoleres eventuelt RNA materiale stammende fra covid-19, og det detekteres via en såkaldt reverse-transcriptase polymerase chain reaction, som vi af gode grunde i dagligdagen forkorter til RT-PCR.
Metoden hjælper med at amplificere mikroskopiske mængder af virus til et niveau, hvor virus nemt kan detekteres. Selve testmetoden er kompleks, og den foregår i specialiserede laboratorier, hvor kompetente medarbejder håndtere analyseforløbet.
En positiv covid-19 test medfører krav om øjeblikkelig isolering.